Forside » Åbningstider på Øster Skovgaard

Åbningstider på Øster Skovgård

1. september til 23. december:
Mandag til fredag: Kl. 10 – 17.30
Lørdag og søndag: Kl. 10 – 17.00

23/12 Sidste åbningsdag i gårdbutikken.

Gårdbutikken på Øster Skovgård Julehandel lukker permanent pr. 23. december 2024.
Derefter er Øster Skovgård Alttiljul.dk udelukkende webshop.
Du kan bestille alle vore varer til levering på din adresse eller til en pakkeshop eller du
kan vælge at afhente dine varer på vores adresse.
Alt handel fra 24. december 2024 skal ske online på vores hjemmeside www.Alttiljul.dk

Kom til Øster Skovgård Julehandel med Danmarks største og hyggeligste julested imens du stadig har muligheden. Her kommer alle i julehumør!

HUSK at vi har åbent (næsten) hele året rundt, så du kan gøre dine indkøb hos os, når det passer dig bedst.

Alttiljul.dk er meget andet end julepynt. Hos os kan du hele året rundt købe flotte stearinlys til hverdag og fest. Vi har nok det største udvalg i Danmark af forskellige stearinlys på ét sted og så til meget billige priser. Derudover kan du også købe ensfarvede servietter i frokost størrelse og som middagsservietter. Du kan altid finde matchende stearinlys og servietter til dit festbord til f.eks. konfirmation eller bryllup.

Hos os finder du også brugskunst, gaveartikler, dekorations materiale og meget andet som du har brug for hele året. Du kan blive inspireret ved at kigge rundt på vores hjemmeside og se billeder af de mange skønne produkter, som vi kan tilbyde. Hold altid øje med vores kategori Lagersalg i webshoppen. Der er spændende varer til hele året rundt, også festartikler og flag samt ting til påske og nytår.

Vores gårdbutik Øster Skovgård Julehandel er Danmarks største gårdbutik med julevarer. Øster Skovgård startede for 30 år siden. I starten solgte vi kun juletræer som fæld-selv juletræer og med selvbetjening, da vi skulle passe vores arbejde ved siden af. Efterhånden er mange mange flere tusinde varer kommet til, og vi beskæftiger i dag 6 fastansatte samt os selv, og i højsæsonen i oktober, november og december har vi godt 30 personer ansat. Vi har ca. 80.000 besøgende gæster om året, som nyder en dag i Øster Skovgårds omgivelser. Både ved juletid og i sommertiden er vore gæster velkommen til at gå en tur på vores Nissesti, som fører dig igennem vores juletræsplantage. Undervejs på gåturen møder man forskellige nissehuler og aktiviteter, som man kan underholde sig med. Hvert år kommer der nye aktiviteter på Nissestien, og der er også indlagt nogle sommeraktiviteter. Du kan se meget mere om Nissestien her.

Åbningstider i 2024:

1. september til 23. december:
Mandag til fredag: Kl. 10 – 17.30
Lørdag og søndag: Kl. 10 – 17

Sidste åbningsdag:
Den 23. december: Kl. 10 – 17.30

Gårdbutikken på Øster Skovgård Julehandel lukker permanent pr. 23. december 2024.
Derefter er Øster Skovgård Alttiljul.dk udelukkende webshop.
Du kan bestille alle vore varer til levering på din adresse eller til en pakkeshop eller du
kan vælge at afhente dine varer på vores adresse.
Alt handel fra 24. december 2024 skal ske online på vores hjemmeside www.Alttiljul.dk

Webshop: 24/7 – 365!

Internet butikken er åben døgnet rundt, hele året!

Torve-pladsen:

Boderne åbner anden lørdag i november                                        og hver weekend indtil jul fra 11-16

KAFFELADEN åbner i 2024 lørdag d. 9. november.

Vi har ry for at være handicapvenlige. Vi har ingen trapper nogen steder. Vi har en bred indgangsdør til butikken, forholdsvis brede gange rundt i butikken og god plads i Kaffeladen.

Vi har handicapvenligt toilet, som overholder reglerne for det.

Udenfor har vi store flisebelagte områder, og man må gerne køre op på fliserne, for at få kørestolsbrugerne ud af bilen, og lige sådan når man skal hjem igen .

Vores Nissesti rundt i skoven er belagt med knuste muslingeskaller, som danner et okay fast underlag. Flere kørestolsbrugere og rollatorer har gået turen.

Vi har besøg af rigtig mange plejehjem og institutioner med handicappet personer, og I er MEGET VELKOMMEN HER, og vi vil forsøge at give Jer en god og hyggelig oplevelse hos os.

Hvis I ved hvilken dato I kommer, og gerne vil I Kaffeladen og spise æbleskiver, så kan man maile eller ringe og booke et bord, og vi vil så tage hensyn til, at der er plads til kørestole.

Det kan være en god ide  at komme på hverdage, da der jo i week-enden oftest er flest mennesker her.

Men I er velkommen på alle dage –  dette er blot venlig information 🙂